EesyPlus

AI-forordningen i 2026: hvad betyder transparenskravene?

Professionel gennemgang af EU transparenskrav til AI-chatbots og AI-genereret indhold.

Fra 2. august 2026 gælder nye transparenskrav i EU’s AI-forordning. Det vigtigste for mange mindre virksomheder er enkelt: mennesker skal kunne forstå, når de taler med en AI, og visse typer AI-genereret eller manipuleret indhold skal kunne identificeres.

Det betyder ikke, at alle virksomheder skal bygge et stort compliance-system fra dag ét. Men I bør vide, hvor AI bruges, hvem der er ansvarlig, og hvordan brugeren får tydelig information.

Hvad trådte i kraft 2. august 2026?

EU-Kommissionen begyndte fra denne dato at håndhæve flere dele af AI-forordningen. Transparensreglerne i artikel 50 omfatter blandt andet interaktive AI-systemer, deepfakes og visse former for syntetisk indhold. En chatbot skal som udgangspunkt gøre det klart, at brugeren kommunikerer med en AI og ikke et menneske.

Kravet afhænger af systemets funktion, virksomhedens rolle og den konkrete brug. En leverandør, der udvikler et AI-system, kan have andre forpligtelser end en virksomhed, der blot anvender et eksisterende værktøj. Derfor bør denne artikel bruges som en praktisk start og ikke som juridisk rådgivning.

Start med et simpelt AI-register

Lav en liste over de steder, hvor AI indgår i arbejdet. Det kan være kundeservice, marketing, dokumentbehandling, rekruttering, analyser eller interne assistenter. Registrér for hvert system:

  • formålet og den ansvarlige ejer
  • hvilke data systemet bruger
  • om kunder eller medarbejdere møder AI direkte
  • om AI kan træffe eller påvirke vigtige beslutninger
  • hvordan fejl opdages og håndteres

Et lille register gør det lettere at skelne mellem en almindelig skriveassistent og et system med større konsekvenser.

Sådan mærker I en AI-chatbot tydeligt

Brugeren bør ikke skulle gætte. Skriv eksempelvis “Du skriver med vores AI-assistent” tæt på samtalens start. Forklar også, hvad systemet kan hjælpe med, hvilke oplysninger det ikke bør modtage, og hvordan man kommer videre til et menneske.

Det er ikke nok at gemme informationen langt nede i vilkårene. Beskeden skal være synlig i den situation, hvor AI’en bruges. Læs også vores guide til AI-chatbots i kundeservice og vores råd om AI-sikkerhed for små virksomheder.

AI-genereret indhold kræver en proces

Virksomheder bør kende forskel på almindelig redaktionel brug af AI og indhold, der kan vildlede. Deepfakes og syntetisk lyd, video eller billeder kræver særlig opmærksomhed. Leverandøren kan stå for maskinlæsbar mærkning, mens virksomheden stadig skal sikre en forståelig oplysning til modtageren.

Lav en godkendelsesregel: Hvem kontrollerer fakta, rettigheder, identitet og mærkning før publicering? Gem kilde og ansvarlig, især når indholdet ligner en virkelig person eller begivenhed.

En praktisk tjekliste

  1. Kortlæg alle AI-systemer og deres formål.
  2. Udpeg en ansvarlig ejer for hvert system.
  3. Gør det tydeligt, når mennesker møder en chatbot eller AI-agent.
  4. Kontrollér leverandørens dokumentation om mærkning og logning.
  5. Opret menneskelig godkendelse ved indhold med høj risiko.
  6. Træn medarbejdere i sikker og lovlig brug.
  7. Gennemgå processen igen, når systemet eller reglerne ændres.

Hvad bør I gøre nu?

Begynd med ét system ad gangen. Vælg den AI-løsning, der møder flest kunder eller behandler de mest følsomme oplysninger. Kontrollér informationen til brugeren, adgangene og muligheden for menneskelig overdragelse. Brug derefter samme model på resten.

Læs vores guide til AI på virksomhedens egne data og brug EesyPlus Risikotjek, hvis I vil have et konkret overblik over hjemmeside, data og AI-risici.

Officielle kilder

  • Privatlivsbevarende KYC: Hvad zero-knowledge proofs kan – og ikke kan

    Privatlivsbevarende KYC: Hvad zero-knowledge proofs kan – og ikke kan

    Privatlivsbevarende KYC betyder ikke KYC uden identitet. Det betyder, at en virksomhed beviser og kontrollerer det nødvendige uden automatisk at kopiere hele kundens identitet ind i endnu en database. Zero-knowledge proofs – på dansk nulvidensbeviser – gør det muligt at dokumentere, at en bestemt påstand er sand, uden at afsløre de bagvedliggende oplysninger. Det lyder…

  • Hvad skal du bruge for at lave din første hjemmeside?

    Hvad skal du bruge for at lave din første hjemmeside?

    At lave sin første hjemmeside kan virke som et stort projekt. Men sandheden er: det er langt nemmere, end de fleste tror. Det handler bare om at kende de vigtigste byggesten og tage dem i den rigtige rækkefølge. I denne guide får du en enkel, praktisk og no-bullshit gennemgang af alt, du skal bruge for…